Overfald på Lindegården
En 42-årig mand fra Roskilde blev overfaldet på Lindegården fredag ved middagstid. Overfaldet skete, da den 42-årige var gået ind på en af beboernes værelser. Her blev han pludselig overfaldet med slag i hovedet og spark på kroppen af en 42-årig mand fra Nyborg, der var på besøg. Overfaldsmanden flygtede efterfølgende fra stedet i en bil. Personalet kontaktede politiet, der ledte efter manden i Roskilde. Senere på dagen fandt Fyns Politi bilen på hjemme-adressen i Nyborg, hvor også den 42-årige mand fra Nyborg opholdt sig. Han blev anholdt og sigtet for grov vold mod den 42-årige mand fra Roskilde. Offeret kom på skadestuen, hvor det blev konstateret, at han havde fået slået nogle tænder løse. Gerningsmanden er varetægtsfængslet foreløbigt frem til 12. januar.