Morgensang i januar
Arkiv
For sangglade mennesker kan det nye år med fordel starte med januar-morgensang i Damms Gård tirsdag den 10. januar kl.9.30 til 11.
Med kaffekurven i den ene hånd og en god ven i den anden er man godt rustet til den første morgensang i det nye år, lyder opfordringen.
Man er selvfølgelig også velkommen alene, og der er altid nogen at sidde ved siden af.
Deltagelse er gratis, og alle er velkomne. Husk kaffekurven.