Et godt eksempel fra Jyllinge
NÅR NØDEN ER STØRST, ER HJÆLPEN NÆRMEST, lyder et godt gammelt mundheld. Sådan var det også ved Jyllinge Nordmark, hvor mange familier igen var truet med oversvømmelse i deres hjem, da stormen 'Urd' natten mellem den 26. og 27. december pressede vandet ned i Roskilde Fjord, så det stod halvanden meter højere end normalt.
Beredskabet fra hele Østsjælland arbejdede i flere døgn på at skabe den nødvendig sikring med mobile diger for at undgå en ny katastrofe som for tre år siden, da mange fik deres huse ødelagt.
EN AFGØRENDE HJÆLP kom fra flere hundrede frivillige fra Jyllinge og andre dele af Roskilde. Borgmester og mange byrådsmedlemmer fra alle fløje viste også et godt eksempel og var med i forreste linje, enten det nu gjaldt om at advare folk, lave spærringer med sandsække eller løse andre nødvendige opgaver.
Nu ved jeg godt, at tekniske uheld med nogle af de mobile diger og andre mangler førte til, at vandet alligevel kom ind i enkelte huse. Men den store indsats var dog slet ikke forgæves, da op mod 200 huse blev reddet og en meget større katastrofe undgået.
EN PRAKTISK OG POLITISK OPRYDNING venter nu, og nogle er hurtige til at komme med alvorlige anklager. Selv om jeg kan forstå, at det er en enorm belastning for de berørte beboere at leve med truslen om at få det hele ødelagt igen, skal man nok være forsigtig med at skylde på nogle.
Ingen har jo gjort noget i ond vilje for at skade andre, men nogle regler og arbejdsgange trænger til gengæld til at blive strammet op.
EFTER OVERSVØMMELSEN for tre år siden med hundreder af ødelagte boliger, gav Roskilde Byråd en stor bevilling, som skal bruges til at opføre nye diger ved fjorden og langs Værebro Å. De kan klare en stigning i vandstanden på op til 2,40 meter, mens Bodil i december 2013 nåede op på godt 2 meter.
Projektet er klar til at blive bygget, men er senest blevet forsinket af flere indsigelser plus en meget langsommelig sagsbehandling i Natur- og Miljøklagenævnet, som for tiden er ved at flytte til Viborg.
FLERE INDSIGELSER HANDLER om den sti, byrådets flertal har besluttet skal gå foran digerne, så alle får adgang til området, når kommunen alligevel skal bruge millioner på kystsikring.
Kritikere mener, at byrådets flertal på den måde er skyld i forsinkelsen med byggeriet af digerne. Men man kan jo også opfatte det som en form for afpresning fra et mindretal, hvis de bruger det til at få ret imod flertallet.
PROTESTERNE FRA HUSEJERE, der får diger med offentlige stier på deres grund, kan jeg godt forstå, selv om de ikke fremmer processen. Mere uforståeligt er det, at Danmarks Naturfredningsforening også klager for at bevare et strandområde foran digerne ud mod fjorden. Efter min mening er det ikke noget fantastisk naturområde, og hensynet til de hundreder af truede familier, der nu må vente på at få beskyttende diger, burde vel være meget vigtigere.
Når retten til at klage er indført, kan den dog ikke ændres med tilbagevirkende kraft. Men staten kunne gøre en indsats for at få behandlet sagen hurtigt, så byggeriet af digerne kan komme i gang.
DEN MEDMENNESKELIGE VILJE til at hjælpe naboer og andre Roskilde-borgere, som var i fare for at miste deres hjem for tredje gang på tre år, er dog det helt afgørende i den katastrofe-indsats, vi netop har oplevet med 'Urd'.
Kan vi som by og kommune mobilisere den samme solidaritet og gensidige forståelse i andre sammenhænge, så ser fremtiden rigtig fin ud for Roskilde. På den måde kan vi også få en positiv erfaring med:
ET GODT EKSEMPEL FRA JYLLINGE