Fortsæt til indhold

Kolding Teaterforening inviterer indenfor i Kopirummet

Kopirummet er stedet hvor firmafesten ender, sammen med det faste forhold. Rummet hvor originaliteten forsvinder, eller måske skabes ved et fejltryk under en upassende akt - velkommen til morsom komedie fyldt med intriger, forviklinger, utroskab og kopimu

Arkiv
Arkiv

Kolding Teaterforening indleder 2017 med den nyskrevne, danske farce, ”Kopirummet”. Forestillingen vises på Godset tirsdag d. 10. januar.

Her tages beskuerne med ind hos firmaet Hoffmann og Co.: Endelig arbejdsro! Og her tager tingene fart, særligt når firmatoilettet er optaget og kontoret er blevet omlagt til åbent landskab - uden megen plads til refleksion og egen ro.

Direktør-chefen, Jørgen Hoffman, har en affære med chefsekretær, som dog ikke er særligt interesseret i, at han skal gå fra konen, da hun, Anni, lige har investeret i nyt køkken. Bogholderen, Ebba, har rundt jubilæum, og får en højst uventet – og upassende – gave fra ledelsen. Jørgens nevø, Sebastian, er meget belejligt blevet ansat i en dertil indrettet gå-til-håndestilling, men placerer konstant hænderne forkert. HR-afdelingens Kisser har ægløsning, og sælgeren, John, deler nonchalent ud af gode råd og dyre vine. IT-eksperten, Hr. Pind, døjer med frossen skulder og hold i ryggen, men det har receptionisten, Ditte Frisk, en kvik løsning på -med andre ord er der lagt i ovnen til en munter aften.

I ”Kopirummet” møder publikum en skøn og skæv blanding af karakterer der hver især repræsenterer den virkelighed, der finder sted derude, og her bliver sat på spidsen og karikeret så genkendelsen og komikken træder i højsædet og sender lattermusklerne på overarbejde.