Helt uden Ø'er
Jan Partoft
Importøren på hjørnet af Sankt Peder Stræde og Algade er ind til videre helt uden Ø'er i facadeskiltene. Ø'et i Sankt Peder Stræde blev stjålet i begyndelsen af december, og nu har forretningens ejer Jørgen Bagge selv taget det andet ned.
- Det har jeg, for Ø'et skal bruges som skabelon til det nye Ø, som en pladesmed skal lave for mig.
- Jeg havde håbet at få bogstavet tilbage, men det har jeg opgivet, så nu har jeg bestilt et andet.
Når pladesmeden er færdig med det nye Ø, kommer begge bogstaver på plads på facaderne.