Fra en svunden tid
Arkiv
Ældre Sagen Aabenraa inviterer til et foredrag med titlen 'Aabenraa i gamle dage' torsdag den 19. januar kl. 18-20 i Kirsebærhavens Aktivitetscenter i Aabenraa.
Kendt som initiativtager til Facebook-gruppen 'Aabenraa i gamle dage' med over 5.300 medlemmer, vil Niels Chr. Nielsen tage deltagerne med på en virtuel oplevelsestur gennem Aabenraa, som den var engang. Foredraget er krydret med flere af Niels' kortfilm, der vækker minder om en svunden tid.
Bindende tilmelding senest den 12. januar på tlf. 2034 9324. Mellem kl. 9 og 11.30 på hverdage. Med i prisen på 70 kroner er kaffe og snitter. Der er adgang for alle.