Fortsæt til indhold

Nyt børneområde i biblioteket

Arkiv
Arkiv

Et eventyrtræ, en sø, en by, et bjerg og en læseniche er nogle af de elementer, der kendetegner den nye indretning af børneområdet i Kultur & Oplevelse på Fredericia Bibliotek. En ny indretning, der appellerer mere til leg og oplevelse. Det nye område indvies lørdag 14. januar klokken 11. Alle er velkommen.
Sommerens brugerundersøgelse gav en indikation af, at småbørnsforældrene efterspøger mere rum til inspiration og oplevelse for deres børn. Det har biblioteket prøvet at imødekomme. Det er vigtigt, at børneområdet er et attraktivt værested, et spændende lærested og et sted, der inviterer til, at man er sammen om oplevelser med sprog og læsning.