Fortsæt til indhold

Taxi siger undskyld til mor

Arkiv
Arkiv

Michael Vinholdt, hvis 82-årige mor ventede mange timer på en taxi julenat, har fået en undskyldning fra Dantaxi. Det samme får hans mor, der modtager en buket blomster på grund af den dårlige behandling. Michael Vinholdt er glad for at Dantaxi kan se, de har lavet en fejl, og at de samtidig undskylder. Det var lige det, han ønskede. Administrationen skriver til Michael, at de beklager, hvad der skete, og at det ikke var i orden og under al kritik, at hans mor måtte vente længe og ikke fik en vogn: "Der er desværre sket en EDB fejl, hvor turen er blevet slettet omkring kl. 24. Der er rettet henvendelse til vores EDB-leverandør for at få fejlen rettet. Men uanset dette burde vi have haft en vogn fremme før det skete. At det ikke er sket beklager vi dybt. Sagen vil blive taget op internt med ledelsen og involverede parter på både callcentret og administrationen, så noget lignende kan undgås fremover..." Dantaxi slutter af med en undskyldning og med at de vil sende blomster til Michaels mor. ag