Sundhed skal være simpelt
Bliv klogere på hvordan du kan leve sundere på en enkel måde mandag d. 23. januar kl. 19.00 på Solrød Bibliotek
Har du før været på kur, tabt dig flot, men taget det hele på igen? Eller givet op på at leve en sund livsstil, fordi det var for kompliceret og uoverskueligt?
Sundhed skal være simpelt. Det er tilgangen ifølge foredragsholder Ivalo Bech, der er ejer af SimpleHealth.dk. Her er der ingen kalorietælling, vejning af mad, eller noget der er forbudt.
Hør hvordan du kan leve et sundt liv, uden at skulle undvære søde sager. Bliv inspireret til en sundere livsstil på en simpel og overskuelig måde.
Ved foredraget bliver der trukket lod om 10 gratis kropsmålinger og vejninger hos Simplehealth (værdi: 100 kr.). Vægten viser din fedtprocent, muskelmasse, bodyage etc. Vinderne booker en tid på www.simplehealth.dk efter foredraget.
Billet á 50 kr. købes som altid via bibliotekets hjemmeside solbib.dk.