Fortsæt til indhold

FC Sønderborg henter forsvarsspiller

Magnus Rasmussen er ny spiller i FC Sønderborg

Arkiv
Arkiv

FC Sønderborg har lavet aftale med den 28-årige centrale forsvarsspiller Magnus Rasmussen.
Han har tidligere spiller for Odder IF i både Danmarkserien og 2. division samt Asa i Aarhus i serie 2.
"Magnus kunne være et attraktivt bidrag i forhold til den rutine og erfaring vi har manglet i efteråret. Med sine 28 år og divisionserfaring fra Odder, håber jeg at han kan være med til at løfte hele holdet. Vi glæder os til at se Magnus i den røde FC Sønderborg trøje," siger sportschef i FC Sønderborg, Rasmus Andreassen, i en pressemeddelelse.
Magnus Rasmussen har fået job på Tønder Gymnasium, hvor han skal undervise i samfundsfag og idræt. Han er nu bosat i Sønderborg, efter at have læst på universitetet i Aarhus. Familien og kæreste er stadig i Aarhus, da kæresten læser deroppe.
"FC Sønderborg er en spædende klub og da jeg gerne vil spille og træne, efter jeg er flyttet herned var FCS et godt valg. Jeg kendte ikke FCS som klub, men havde venner på idrætshøjskolen som anbefalede mig at få kontakt til klubben og det er nu endt med at vi har lavet en aftale. Jeg glæder mig til første træning den 10 januar og Jeg forventer at kan bidrage det unge hold med en rutine, som jeg har opbygget gennem min tid i fodbold," siger Magnus Rasmussen.