Her kan jyderne få lov til at tabe
KFUM's Salgsbutikkens Cup havde 215 hold fra hele landet på banen i løbet af to dage
Lakken på gulvene i Roskilde-hallerne blev slidt af ivrige unge fødder i weekenden, hvor der var indefodbold for aldersklasserne U8-U15. Det var anden gang, at KFUM havde inviteret til Salgsbutikken Cup.
- Her kan jyderne få lov til at tabe, lød det fra en tilskuer. Det udsagn skal forstås på den måde, at de stærke jyske hold kan få modstand, da de bedste hold deltager i turneringen. Blandt andet er stævnet det eneste som Brøndby tilmelder sig officielt som klub. Klubben er da også rigt repræsenteret i vinderrækkerne.
Det bedste lokale hold var KFUM's U14 hold, der blev nummer to, og samme hold stillede også op i U15, her blev de nummer 3.
De unge spillere får chancen for at deltage i det store stævne igen i 2018, da arrangørerne har meldt sig klar til at gå i gang med forberedelsene til stævnet.
ja-