Esbjerg vil være en storby
Ejendomsmægler Morten Riis Nielsen glæder sig over Esbjergs udvikling
Hvordan ser du tilbage på året, der er gået?
“2016 har været et super spændende år for Esbjerg, hvor man må erkende, at vi virkelig er på vej frem og vil være en storby. Der er byggeboom mange steder med både store lejlighedskomplekser, nyt storcenter og forbindelsen mellem by og havn er ved at være en realitet. Derudover fejrede vi guld for både ishockey og kvinderne i håndbold. Det er skønt at være en del af succesen i Esbjerg både for byen og sporten.”
Hvad håber du arbejdsmæssigt, at der kommer til at ske i 2017?
“At rigtig mange af vores sælgere får solgt deres bolig til de mange tilflyttere, der også gerne vil Esbjerg.”
Hvad håber du, at der personligt vil ske i 2017?
“At vi alle kan føle os trygge og sikre uanset, hvor i verden vi befinder os.”