Tidligt varsel hindrede større skader

Ganske få og små skader på nogle bygninger. Det blev resultatet af sidste uges stormflod i Køge, hvor vandet nåede op på 157 centimeter over normal vandstand - det højeste niveau i 112 år - og det betegnes som en succes af Køge Kommune, som giver en tidlig og velplanlagt indsats æren for, at skaderne ikke blev større.
”Vi har haft skader på meget få huse, så vi ånder lettet op i Køge. Det så slemt ud, og en vandstigning på 157 centimeter ville have skabt store ødelæggelser, hvis ikke vi havde dæmmet op for vandet. Men det gjorde vi, og vores tidlige indsats har sikret borgere og villakvartererne mod det indtrængende vand. De skader, vi har hørt om, er heldigvis ganske få, og det er en alvorlig situation for de berørte familier," siger borgmester Flemming Christensen i en pressemeddelelse.
Det er ikke mindst et tidligt varsel om stormfloden, der gjorde det muligt for Køge Kommune at forberede sig bedst muligt, fortæller formanden for byrådets teknik- og miljøudvalg, Mette Jorsø.
"Vi har gennem de seneste år arbejdet med en plan for øget kystbeskyttelse, og i den forbindelse fandt vi ud af, at kommuner ikke automatisk bliver varslet, når der er udsigt til pludselige stigninger i vandstanden. Det bad vi om, og derfor blev vi varslet allerede tirsdag omkring middagstid, så vi meget tidligt kunne begynde at forberede indsatsen - tidligere end kommunder som Greve og Solrød," fortæller hun.
”Allerede tirsdag klokken 14 havde vi første møde mellem de relevante parter fra kommunen, Beredskabet og vores forsyningsselskab KLAR Forsyning. Her lagde vi en strategi og nedsatte en taskforce, som gik ud i marken for at udpege sårbare punkter i forhold til vores lange kystlinje. Så allerede tidligt forsøgte vi at danne os et overblik over, hvor vi kunne få problemer, og hvor mange ressourcer vi ville få brug for," siger Flemming Christensen.
En del af planen var blandt andet at bruge Københavnsvej som dige ved at sætte propper i åer og underføringer for at hindre vandet i at trænge ind i landet og anrette skade på boligkvartererne dér. Her lykkedes det at undgå vand over terræn i villakvartererne på indersiden af Københavnsvej. På ydersiden havde Beredskabet held med at beskytte 16 boliger på Havstokken mod vandet med en 300 meter lang watertube. Samtidig var der en koordineret indsats i Torvebyen, som grænser op til Køge Å, hvor der ofte er høje vandstande. Alt er gået efter planen, og vandet blev holdt ude næsten alle steder, oplyser Køge Kommune.

Vil fremskynde kystbeskyttelse

Nu handler det om at få sikret Køge Kommune fremadrettet mod lignende hændelser. Selv om der var tale om en såkaldt 100 års-hændelse, så skræmmer sporene fra de seneste års oversvømmelser rundt omkring i landet.
I Køge Kommune er man som nævnt i fuld gang med planerne om øget kystsikring, men tidsplanen er man ikke selv herrer over, da det forudsætter godkendelser i flere andre instanser. Ifølge Mette Jorsø ligger sagen lige nu i Kystdirektoratet, og siden venter blandt andet også en EU-behandling af sagen. Hun vurderer, at tidshorisonten for en gennemførelse er "+/- fem år", og det skaber frustrationer, når man har lyst til at handle her og nu.
"Det er en meget tung proces i forbindelse med kystbeskyttelse, og det kan bare ikke være rigtigt," siger Mette Jorsø, som nu bebuder, at hun vil tage sagen op med statsminister Lars Løkke Rasmussen ved den årlige nytårsbrunch hos Venstre i Køge senere på måneden.
"Desuden vil vi i teknik- og miljøudvalget blandt andet også se på, om vi kan gennemføre delelementer af planen tidligere. For eksempel sluser ved Køge å," siger hun med henvisning til et af de mest truede områder helt centralt i Køge.
Kystbeskyttelsen af Køge Kommune ventes at koste omkring 200 millioner kroner, hvilket ifølge planerne blandt andet skal finansieres gennem ejendomsskatterne.