Fortsæt til indhold

Ny erhvervsrådgiver i Sparekassen Sjælland

Anne-Mette Sivertsen er ny erhvervsrådgiver for Sparekassen Sjælland i Køge

Arkiv
Arkiv

Anne-Mette Sivertsen er netop startet som erhvervsrådgiver i Sparekassen Sjællands lokale afdeling i Køge. Anne-Mette er et lokalt kendt ansigt blandt andet fra Danske Bank, hvor hun har været erhvervsrådgiver gennem 25 år.
Anne-Mette har haft sin daglige gang i Køge siden gymnasietiden og har boet i byen lige siden. Når hun ikke er i sparekassen, kan man blandt andet møde hende i Køge Roklub, hvor hun går til rospinning, når hun ikke nyder tiden hjemme eller i Køges kønne gader og natur:
”I min fritid nyder jeg især at passe have, lave god mad og gå ture i vores kønne by og den omkringliggende natur”, siger hun og tilføjer: ”jeg glæder mig til at hjælpe med at gøre Køge til et bedre sted at leve, arbejde og drive virksomhed sammen med mine nye kollegaer”.