Kransekage, konkurrencer og køreglæde
Bilforhandlerne i Køge havde den 7. - 8. januar inviteret til nytårskur. Der var ikke sparet på hverken kransekage eller gode tilbud
Af Katrine Thorlund
Forhandlerne havde pyntet op og pudset bilerne ekstra grundigt, inden de kunne slå dørene op til den traditionelle nytårskur.
Flere nysgerrige havde lagt vejen forbi de forskellige bilhuse for at snuse lidt til de sidste nye modeller eller for at slå til på et godt tilbud.
Hos Bilgo' havde man inviteret Mie Moltke, der er kendt fra Vild Med Dans, som gerne stillede op til fotos og pandekagebagning.