Fortsæt til indhold

Forstander til julemærkehjem er fundet

Henrik Hougaaard Bøtkjær holder styr på Liljenborg

Arkiv
Anette Gundlach

Henrik Hougaard Bøtkjær bliver forstander på Roskildes julemærkehjem Liljeborg, når det åbner til august. Han tiltræder dog allerede stillingen i februar. Den nye forstander er kendt i julemærkekredse, da han er forstander på julemærkehjemmet i Skælskør, hvor han har været i fire år. På Liljenborgs adresse bliver der muret og banket på Baldersvej, hvor byggeriet er i fuld gang, så det er klart til åbningen. Det er den lokale Winnie Liljeborg, der i sin tid købte og forærede Haraldsborg til Julemærkefonden. Som en del af gaven bliver stedet sat i stand, så der kan bo 30-40 børn af gangen. Når Julemærkehjemmet bliver taget i brug, kan op mod 200 børn om året bo der. Driften de første fem år er også en del af donationen. Den samlede værdi af gaven er cirka 60 millioner kroner. Roskilde Kommune solgte Haraldsborg for 28 millioner kroner. ag@roskildeavis.dk