Fortsæt til indhold

Alle løb op til sit bedste

Skøjteløberne fra Skøjteklubben Vojens holdt fanen højt ved årets første konkurrencer

Arkiv
Arkiv

Så har løbere fra Vojens Skøjteklub igen været på isen med fantastiske præstationer. Denne gang var det klubbens FunSkate løbere der har været til konkurrence I Århus til årets 2. konkurrence, og endnu engang en sublim præstation og ikke mindre en 14 medaljer kom med hjem. Flere løbere har ved denne konkurrence vundet deres første medalje og oplever nu at flere års hårdt arbejde med flere ugentlige træninger bærer frugt, og kan betale sig. Sikkert er det dog at alle har præsteret deres bedste, uanset om det rakte til en plads på podiet eller ej, og det er stolte løbere og trænere der tager hjem efter sæsonens anden FunSkate Konkurrence.
Udover individuelle præstationer havde VSK også et show med ved denne konkurrence, som de vandt en flot 2. plads med.

Placeringer:

I elementer:
Guld til Frederikke Møller i FunBubbles 1
Sølv til Izabella Bokor i FunFlakes 1
Guld til Mille Marie Fuglsang Sørensen i FunCubes 1
Bronze til Mira Knoop i Funcubes 1
Guld til Amalie Simonsen i FunCubes 3
Guld til Line Dalgas i FunCrystal 2
Bronze til Maria Straarup i FunCrystal 2
I FunFree – programmer
Sølv til Lærke Feddersen i Tots 1
Bronze til Izabella Koryachkov i Tots 1
Guld til Mille Marie Fuglsang Sørensen i Tweens 1
Sølv til Mira Knoop i Tweens 1
Bronze til Marie Mielke Ravn i Tweens 1
Bronze til Smilla Hachmann i Teens 1
Bronze til Amalie Simonsen i Togs 1
Med ovennævnte placeringer og et deltagerantal på ikke mindre end 19, var VSK denne gang kun 2 point fra at vinde den eftertragtede klubpokal, der er en vandrepokal, der går til den klub der i konkurrence har flest point, skaffet via deltagerantal, finalepladser og podiepladser – Vojens havde medbragt pokalen, til dagens konkurrence, da de vandt den ved året første Funskate konkurrence i november måned på hjemmebane i SE-Arena.
Har du også lyst til at løbe på skøjter og blive en del af klubben, er du altid velkommen til en prøvetime. Se mere på klubbens hjemmeside. www.vojensskoejteklub.dk
/pra

Smilla Hachmann i fin stil.