Dom til VUC-truer
Arkiv
I midten af august blev VUC i Læderstræde målet for en tidligere elevs utilfredshed. Eleven, en 20-årig mand fra Slagelse, truede telefonisk en medarbejder med, at han ville møde op og skyde en navngiven medarbejder. Nu har den 20-årige været for en dommer hos Retten i Roskilde. Her var han tiltalt for at have truet andre på livet. Resultat blev en dom på 40-dages betinget fængsel og 60-timers samfundstjeneste. Fængselsstraffen blev gjort betinget, da den 20-årige ikke tidligere var straffet.
(Foto: Jan Partoft)