Spar Nord Fonden har uddelt 400.000 kroner
Syv lokale projekter fik ja til deres ansøgning til Spar Nord Fonden og dermed del i de 163.000 kr., som Spar Nords bankområde Køge Bugt havde til rådighed i 4. kvartals pose med lokale fondsmidler
"Det betyder meget for os, at vi kan engagere os bredt i området – og det kan vi kun, fordi vi også har Spar Nord Fonden i ryggen. Skulle vi alene støtte med penge fra vores marketing- og sponsorbudget, ville vi aldrig nå så mange, så bredt og med så mange penge," siger Jesper Køster, direktør for Spar Nord Køge Bugt.
For Lars Bloch, der er formand for det aktionærvalgte bankråd i Spar Nord Køge Bugt, hersker der ingen tvivl om, hvorfor han valgte at blive medlem af bankrådet, der er med til at vurdere ansøgninger til og uddeling af lokale midler fra Spar Nord Fonden.
”Da jeg for 7 år siden besluttede mig til at være med hos Spar Nord, var det med den begrundelse, at jeg klart kunne se, hvilken forskel det gør at have et stærkt lokalt pengeinstitut, som gør noget godt i og for lokalsamfundet,” siger Lars Bloch.
I løbet af 2016 fik 15 projekter penge fra Spar Nord Fonden. Det betød blandt andet, at Sundhedskampagnen 60DAGE.DK blev en succes og gennemført med forbedret sundhed hos deltagerne som resultat.
De sidste 163.000 kroner i Spar Nord Køge Bugts pulje for 2016 blev fordelt mellem syv lokale projekter og foreninger. Syv modtagere, der med nyheden om økonomisk støtte, fik en endnu bedre start på 2017 med pengene klar til lokalt engagement.
Modtagerne i 4. kvartal er Ejby Håndbold, Greve Ungdoms Brandvæsen, NETVÆRKET, Ung i Køge, Gymnastikforeningen Køge Bugt og Køgespejderne DDS.