Fortsæt til indhold

Venstre-politikere på besøg

Ellen Trane Nørby besøger Vester Sottup mandag og Venstres næstformand besøger Sønderborg 16. januar

Arkiv
Arkiv

Traditionen tro afvikler Venstre sin faste kampagne ”Venstre i Front” i årets første to uger, hvor Venstre rundt om i landet står i spidsen for en række aktiviteter om Venstres politik. I år er er kampagnen også startskuddet på et år med kommunal- og regionsrådsvalg, hvor det er den klare ambition at beholde førerpositionen med flest borgmesterposter og flertallet af regionerne.
På mandag, 9. januar, kl. 16.30-18.00 kan man møde sundhedsminister Ellen Trane Nørby ved Dagli' Brugsen i Vester Sottrup sammen med Venstre i Sundeved.
Mandag, 16. januar, besøger næstformand og finansminister, Kristian Jensen, Alsion i Sønderborg med Venstre i Sønderborg.
"Venstre i Front er en af de mange tiltag, vi gør som parti, for at komme ud og møde danskerne, hvor de er. Vi er et medlemsbåret parti, og hvert eneste medlem er en ubetalelig gevinst. Vores medlemmer er vores ambassadører rundt i landet, som taler om Venstres politik med den brede befolkning. ”Venstre i Front”- kampagnen har tidligere kastet mange nye Venstre-medlemmer af sig, og det er min klare forventning at den også gør det i år," siger Venstres næstformand Kristian Jensen og tilføjer:
"Med et kommende kommunal- og regionsrådsvalg er det vigtigt at cementere Venstre og vores politik. Vi sidder i dag med halvdelen af landets borgmestre. Det er det kommunale Venstre, der giver partiet den tyngde, som gør os til ægte folkeparti. Derfor starter vi allerede i årets første uger med opvarmningen til, hvad jeg er helt sikker på bliver et rigtigt godt kommunal- og regionsrådsvalg for Venstre."