Fortsæt til indhold

4.302 besøgte messe i Fredericia

Arkiv
Arkiv

Den sjette udgave af fagmessen for husdyrproducenter 'NutriFair' i Fredericia fik besøg af 4.302 beslutningstagere inden for landbruget. Det er cirka fem procent flere end sidste år. Især førstedagen onsdag var velbesøgt med 2.419 gæster igennem indgangen.
“Vi er overordentligt glade for den flotte opbakning, og de foreløbige tilbagemeldinger fra både besøgende og udstillere er næsten entydigt positive,” fortæller Peter Ricardo Poulsen, projektleder i Messe C Fredericia.
NutriFair 2018 er allerede programsat. Den løber af stablen den 17.-18. januar næste år.