Mød en youtuber på biblioteket
Astrid Olsen er Danmarks nye it-girl og hun kan beskrives som en passioneret, intelligent og humoristisk pige med begge ben plantet på jorden, og på lørdag den 21. januar kl. 12-14 fortæller hun om at være youtuber, om at tro på sig selv og om vejen til succes på Aabenraa Bibliotek, hvor der også bliver mulighed for at stille spørgsmål.
Med 132.000 abonnenter på Youtube og flere end 113.000 følgere på Instagram er den 17-årige pige meget hurtigt blevet et idol for sine subs.
Hun udgav i 2016 bogen 'Tro på dig selv og din stil', hvor hun inspirerer andre unge piger i, at man skal turde at skille sig ud fra mængden. Det mod savnede hun nemlig selv, da hun var yngre. Hun giver andre unge det boost, hun selv har manglet, og giver dem mod til at turde være sig selv og vælge de vilde stiletter på en helt almindelig mandag eller tage den røde læbestift på for første gang.
Entréen er 30 kroner. Tilmelding på aabenraabib.dk.