Foredrag om skizofreni
Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom. Den kendetegnes ved omfattende og karakteristisk ændring i tænkning, tolkning af sanseindtryk og følelsesliv. Hyppige symptomer er vrangforestillinger, sanseforstyrrelser, sproglige forstyrrelser, følelsesmæssig affladning, social isolation, uro og angst. Vrangforestillingerne kan være oplevelsen af, at man bliver forfulgt af fremmede magter. Man kan også have vrangforestillinger vedr. kroppens funktion eller lignende. Man kan føle, at man bliver påført handlinger eller følelser udefra, som om man bliver fjernstyret. Ambulantsygeplejerske Martina Fisker Andersen, Opsøgende Psykoseteam Lokalpsykiatri Esbjerg, fortæller om sygdommen skizofreni - symptomer, årsager og behandlingsmuligheder. EN AF OS-ambassadør Tina Pedersen, der er sosu-assistent og pædagogstuderende, fortæller sin personlige beretning om, hvordan hun lever med skizofreni.
Foredraget er gratis og er 9. februar kl. 19 - 21 i Kosmorama, Storegade 8, i Bramming. Tilmelding sker på telefon 99 44 45 46 eller via www.psykinfo.regionsyddanmark.dk.