Fortsæt til indhold

Cafésang i Alsion på lørdag

Arkiv
Arkiv

Det nye års første fællessangsarrangement i Alsion, arrangeret af Sønderborg Musikråd, finder sted lørdag 4. februar fra klokken 12:00 til 13:00. Overskriften er ”Bedstemors Børnesange”.
Asta Flyvholm Kjær vil sammen med Helle Damkjær ved klaveret føre de fremmødte igennem kendte - og måske glemte - børnesange. Fra sjove sange til sovesange, fra læresange til “sære” sange. Sange, som er gået i arv fra generation til generation, men som stadig findes i nutidens sangbøger og har en historie. Tag børn eller børnebørn med til fællessangen! Uden børn er man naturligvis også velkommen! Der uddeles teksthæfter til deltagerne i sangtimen.
Der er gratis entré. Brunch kan bestilles.