En tappetur i sygehusets blodbank
Blodbanken på Odense Universitetshospital skaffer blod til operationer, patienter og til medicin. Vi har kigget ind
I Blodbanken på OUH tappes der hver dag blod fra omkring 100 mennesker, der smækker benene op på de blågrå brikse, læner sig tilbage og stikker armen ud, så bioanalytikerne i blodbanken kan føre nålen i armens åre.
På nålen sidder et rør, der suger blodet fra åren til opbevaring i de poser, som blandt andet bruges til andre patienter på hospitalet. Andre poser fryses ned og sendes til Schweiz, hvor de såkaldte plasmatapninger benyttes i medicinalindustrien.
I 2016 udførte blodbanken på OUH 25.487 tapninger, og hvert år gøres der et stort arbejde for at opretholde antallet af donorer. Det fortæller Jørgen Georgsen, der er ledende overlæge på OUH.
“Hvert år stopper 10-12 procent med at være bloddonorer, fordi de flytter, bliver syge eller lignende, så der er hele tiden stor udskiftning. Vi skal skaffe omkring 2-3000 nye donorer hvert år her i Odense.”
En særlig del af blodet, kaldet blodplader, benyttes til patienter, der er under kemobehandling. Blodpladerne gør, at blodet størkner og dermed, at kroppen selv kan stoppe blødninger.
“Hvis man er i kemobehandling, så falder niveauet af blodplader, og det er farligt, hvis man får en blødning. Særligt blødninger i hjernen, som ikke stoppes, kan være farlige, for blodet skaber et stort tryk i kraniet,” fortæller Jørgen Georgsen.
Behagelig gerning
På en af de gråblå brikse ligger Lilian Christensen henslægt. Højrearmen kan række ud efter et koldt glas appelsinjuice, mens der i hendes venstre arm er stukket en nål ind. Fra nålen føres Lillians blod over i en maskine, hvor det filtreres. Lillian får kun tappet plasma, så hun får det meste af blodet tilbage, når maskinen har taget, hvad den skal bruge.
Lillian Christensen har tappet blod i nogle og tyve år, som hun erindrer, for hun vil gerne være til hjælp.
“Jeg synes, det er en god måde at hjælpe på, for jeg kunne selv få brug for det en dag. Og så er det også en behagelig måde at hjælpe andre på,” fortæller den 65-årige pensionist.
Mange kan hjælpe
I det vinduesoplyste rum går flere bioanalytikere rundt i hvide kitler. De sørger for, at donoren føler sig tilpas, og at blodet løber, som det skal. En af disse er John Dyrbye, der fortæller, at de fleste kan blive bloddonorer.
“Hvis du er rask og ikke tager medicin, så kan du blive bloddonor,” fortæller John Dyrbye.