Køge går forrest i opsporing af sårbare børn

At se på børn og deres udvikling er der ikke noget nyt i. Hver eneste dag ser forældre, pædagoger, læger, sundhedsplejersker og mange flere på hvordan børn indgår i normale relationer og udvikler sig fysisk. På det punkt har Køge Kommune ikke været så meget anderledes end resten af landet - før 2015.
Køge Kommune går nemlig som den eneste kommune i landet forrest i opsporingen af sårbare børn og familier. Kommunen har investeret i at uddanne et helt sundhedsplejerskekorps og tværfaglige samarbejdspartnere i Alarm Distress Baby Scale (ADBB) - en måde hvorpå man systematisk kan gennemgå børnenes udvikling og reaktionsmønster, når sundhedsplejerskerne tager på hjemmebesøg.
Køge Kommune besluttede i 2015, at man frem til 2018 ville afsætte 400.000 kroner årligt til at styrke den forebyggende indsats i Sundhedstjenesten. 'Projekt Bedre Forebyggelse' var så at sige født, og sigtet er, at man hurtigere kan opspore børn og familier, hvor der er behov for at sætte ind med ekstra støtte og vejledning. At forebygge problemerne ved en tidlig indsats vil hjælpe børnenes udvikling og spare kommunen for midler.

Spilder ikke tiden

Ved indsatser som 'Projekt Bedre Forebyggelse' kan det ofte tage lang tid, før projektet rent faktisk kan mærkes i praksis. Den første tid går med forberedelse, planlægning og analyser, men det gælder ikke i Sundhedstjenesten i Køge Kommune.
"Vi bygger vejen, mens vi går på den. Vi bruger ikke så meget tid på at snakke. Det er jo egentlig ikke nyt, det vi gør. Vi har jo vurderet børnene de sidste 60 år efter samme parametre, vi er bare blevet mere systematiseret nu. Forebyggelse giver det største økonomiske afkast, så det er billigere at starte tidligt. 400.000 kroner er ingenting i forhold til eksempelvis en anbringelse. Derfor betyder det meget, at vi er kommet hurtigt i gang med at hjælpe familierne, fra børnene er helt små," fortæller Tine Sommersted, ledende sundhedsplejerske i Køge Kommune.

Samarbejde på tværs

Det er i første omgang kommunens sundhedsplejersker, der ved hjælp af den nye arbejdsmetode Alarm Distress Baby Scale (ADBB) gennemgår børnene, når de tager på besøg hos forældrene. Bemærker de noget, der afviger fra det normale, og som kunne kræve en større indsats, så står et hold klar bag dem, som kan hjælpe med støtte.
"Hele projektet er tværfagligt forankret, og det er en klar styrke. Vores sundhedsplejersker, børnesagsbehandlere fra Familiecenteret og familiebehandlere fra Familiehuset Elmehuset er alle blevet undervist sammen i metoden. Det giver os et fælles sprog, og det har højnet vores måde at tale om sagerne på. Projektet består også af et tværfagligt lederteam, der mødes hver 14. dag og drøfter de sager, som sundhedsplejerskerne bringer videre til os. Det betyder, at vi meget hurtigere kan iværksætte en plan på tværs, og mens motivationen er høj hos forældrene," forklarer Tine Sommersted.

Modelkommune

Mens flere andre kommuner i landet også benytter sig af ADBB, og har uddannet personale i metoden, så er Køge Kommune alligevel frontløber på anvendelsen.
"Vi fungerer for mange som en modelkommune, og jeg bliver kontaktet af kommuner fra hele landet. De er alle interesseret i, hvad det er vi gør, som får det til at virke. Forklaringen er som sagt, at vi alle har uddannelsen, og at vi taler sammen på tværs. Vi har lavet en midtvejsstatus på projektet, der fortæller os, at sagerne i Sundhedstjenesten er steget med 18,8 procent. Det er ikke fordi, der er kommet flere sårbare familier i kommunen. Forklaringen er, at vi har fundet frem til dem hurtigere. Vi ville have fundet dem alligevel, men først senere. I virkeligheden ser vi først den fulde effekt af projektet efter seks år, for det er der, at børnene kommer i skolealderen. I skolen kommer problemer ofte mere tydeligt til udtryk, og det skulle projektet jo gerne være med til at forebygge," fortæller Tine Sommersted.