Grantræer fældes for at skabe udsigt
Grantræerne, som har været brugt til pyntegrønt, bliver lige nu fældet for at give plads til de åbne kuperede landskaber på Skamlingsbanken. De fældede træer skal laves til flis, stubbene bliver fjernet, og i foråret 2018 rykker kreaturerne ind for at afgræsse og vedligeholde overdrevene.
”Vi har et unikt landskab med stejle bakker og dybe slugter, som vi ønsker at fremhæve, så gæsterne kan nyde de storslåede udsigter til alle sider fra Sønderjyllands højeste punkt. Derfor fælder vi bevoksningen med pyntegrønt. I stedet gendanner vi med skånsom naturpleje det åbne græslandskab - også kaldet overdrev, som helt tilbage fra jernalderen har kendetegnet Skamlingsbanken og som rummer markant mere varieret natur,” forklarer projektleder Mette List, Kolding Kommune.
Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Skamlingsbankeselskabet, Fonden til Bevarelse af Klokkestablen og Kolding Kommune. Man kan læse mere om Skamlingsbanken og udviklingsplanerne på kolding.dk/skamlingsbanken. dietz