Få en stærkere og sundere ryg
Vores ryg er grundsten for vores bevægelser. Derfor er det vigtigt at vores ryg kan bevæge sig frit og ikke er bevægeindskrænket eller på anden måde hæmmet. Det er dog oftest i ryggen af smerterne kommer til udtryk. Det er bl.a. fordi at vores vitale nerver løber igennem rygsøjlen og dermed kan blive afklemt, vores organer er forbundet til ryggen. Derfor er der mange faktorer som spiller ind på at man har en sund og velfungerende ryg. Lige fra kost, træning og den mentale sundhedstilstand.
Rent træningsmæssigt er der nogle få men simple øvelser som man selv kan gøre. Det handler om at man styrkemæssigt har en stærk ryg. For at få en stærk ryg er det ikke bare nok at tage en masse mavebøjninger og rygbøjninger. For ved de traditionelle mavebøjninger og rygbøjninger trænes primært de store muskler i kroppen. Det er dog ligeså vigtigt også at træne de små stabiliserende muskler omkring mave og ryg.
Nedenfor er skitseret nogle få men simple øvelser som kan give en sund og stærkere ryg:
Øvelse 1: Knæfirestående
1: Skulders bredde afstand mellem armene og hoftes bredde afstand mellem benene
2: Sug navlen ind oh hold spændingen, samtidig med at du løfter et ben bagud og tilbage igen.
3: Derefter skiftes der ben mens man holder spændingen
4: Modsatte arm og ben løftes samtidig hvis man kan holde balancen og spændingen
Øvelse 2: Bækkenløft
1: Lig på ryggen med bøjede ben, pres lænden i gulvet og hold spændingen
2: Løft bækkenet stille og roligt op indtil rygsøjlen begynder at løfte sig
3: Løft ryggen hvirvel for hvirvel. Som en perlekæde man løfter fra jorden
4: Sænk rygsøjlen langsomt igen og til bækkenet på plads igen.
Det er nogle få øvelser som kan være med til at styrke og smertelindre. Hvis man er i tvivl om hvordan det skal gøres skal man ikke være bange for at forsøge, den bedste bevægelse er den som bliver gjort.
God træning!
Jeg er uddannet og autoriseret fysioterapeut og osteopat studerende på 3. år. Derudover er jeg uddannet GLA:D instruktør som er behandling og træning af slidgigt. Jeg er indehaver af Køge Bugt Ryg & Knæcenter. Høj faglighed, kvalitet og den nære behandling er essentiel for mig. Derfor er det vigtigt at betragte mennesket holistisk. Det vil sige finde årsagen til smerterne og ikke fokusere på symptomerne.