6. klasse vil gøre flest gode gerninger

Trøste en af de små elever, som er faldet i skolegården. Gå ud med skraldespanden, selv om det ikke er ens tur. Nogle gode gerninger er lidt mere ædle end andre, men disse to er begge 25 kroner værd. Femogtyve kroner, som vel at mærke går til børn, der mangler mad.
James Sathing og Oliver Gadgaard fra 6. klasse på Outrup Skole er to af de elever, som for tiden gør gode gerninger og skriver dem på såkaldte godhedsbeviser. så de kan inkassere penge for dem som del af den landsdækkende Danmarks-indsamling.
“Jeg har omkring 15 godhedsbeviser nu. Jeg har hjulpet en fra klassen, der var ked af det. Jeg har smurt min lillesøster madpakke, da min mor var syg, og jeg har smidt skralde spanden ud og vasket op hjemme,” fortæller han.
Oliver har også gjort mange gode ting: “Jeg hjalp én fra 0., som fik blodnæse. Det var ikke så meget på grund af den gode gerning som at jeg var den ældste, så jeg tog ham med ind. Jeg har hjulpet med at tage skrald ud og tage af bordet, og jeg har gået med hunden flere gange, hvor det ikke har været min tur. Jeg har også taget min søsters cykel hjem fra stationen, da hun skulle med toget,” fortæller han.
Ole Kirks Fond giver 25 kroner per god gerning gjort, og pengene går til mad til børn i Afrika. Det er en rar tanke, synes drengene.
“Man tænker, man vil gerne hjælpe de børn. Det er godt, man kan hjælpe dem, hvor man ikke selv skal betale,” siger Oliver, og James tilføjer:
“Det er selvfølgelig synd for dem, der mangler mad.”
6. klasse dyster mod 4. klasse og 2. klasse. 6. klasse har lavet op imod 500 godhedsbeviser. De skal sendes ind inden 3. februar.
Klassens dansklærer Martin Pedersen giver børnene tid på klassen til projektet, og har talt med dem om det:
“Vi har snakket om, hvad gode gerninger er og pointeret vigtigheden af at hjælpe hinanden. Nogle gerninger var lidt “tynde”. Vi har snakket om, hvad der ikke er en god gerning, for eksempel at sætte sin stol op. Men bare de får en bevidsthed om, at en god gerning ikke bare er for sjov men noget særligt, så er der også læring i det. Sidste år gad de ikke rigtigt, men i år er de mere opmærksomme på det, nok på grund af snak om indvandrere. Vi har lagt op til at gøre det bedre i år, og de får også armbånd i år,” siger Martin.
Kontordame Ingrid Pedersen mener, at kampagnen i år også er nemmere at forstå:
“Det er “nemt” at samle ind til børn, der sulter. Det kan de forstå og selv relatere til. De spørger jo allerede, når klokken er ni “Hvornår skal vi spise?” Tænk, hvis man slet ikke fik mad!” siger hun.
Både Martin og Ingrid mener også, at børnene kæder dette års landsindsamling sammen med Ulandskalenderen, hvor eleverne fik indblik i, hvordan livet er i Afrika.