på Kulturspinderiet
Den sidste weekend i januar kan man opleve et kunstnerisk projekt tage form i et åbent arbejdende værksted, når billedkunstner Lene Søndergaard inviterer indenfor i KunstLab på KulturSpinderiet i Varde.
Lene arbejder koncentreret med værket hele weekenden, så man kan følge projektets udvikling og udformning. Der er åbent for gæster og kaffe på kanden fredag 26. januar kl. 14-17, lørdag 27. januar kl. 14-18 og søndag 29, januar kl. 12-16.
Baggrunden for kunstprojektet er Lenes livslange kærlighed til elementet vand.
”Jeg har længe haft et ønske om et billedkunstprojekt, der er min private hyldest til VAND, det vand der har betydet, og stadig betyder, meget for mig”. Det vand vi alle ved, vi skal passe på. Havvand, vandløb, søer og drikkevand. Vand der ændrer lyd, farve og lugt hele tiden”, siger Lene Søndergaard i en pressemeddelelse.
Med kunstprojektet ”Hyldest til Vand” flytter Vesterhavets form og farve ind på KulturSpinderiet, hvor der er gratis adgang. logy