Virksomheder vil have frisk luft under vingerne
Flere virksomheder efterspørger events og aktiviteter på konferencer
Flere og flere virksomheder har fået øjnene op for fordelene ved at krydre mødet eller konferencen med en aktivitet eller event, en anderledes form for personalepleje, som eventafdelingen hos Vingsted hotel & konferencecenter har stor efterspørgsel på.
“Mere end 250 gennemførte events med flere end 14.000 deltagere gjorde 2016 til et travlt år for eventafdelingen. Derfor er der pr. 1. januar 2017 ansat endnu en eventkoordinator,” fortæller eventkoordinator Søren Z. Rasmussen i en pressemeddelelse og tilføjer, at januar allerede tæller 20 bookede events - et tal der på samme tid sidste år kun lå på det halve.
Den store interesse skyldes flere ting. Eksempelvis har flere virksomheder større økonomisk råderum nu end tidligere og vælger aktiviteter og events til, hvor medarbejderne får nogle sjove og anderledes oplevelser sammen. Samtidig har mange opdaget, at en kort aktivitet under kurset kan give et positivt afbræk, der giver deltageren ny energi til resten af mødet/kurset, så udbyttet bliver meget bedre.
Som et naturligt led i 2016-18 strategien om at være Danmarks aktive konferencecenter, har eventafdelingen konstant fokus på at finde på nye, sjove aktiviteter. Til påske vil et “Escape Room” stå klar. logy