Fortsæt til indhold

Gode takter fra Køge Håndbold

Køge Håndbold kunne ikke hamle op med topholdet FIF men slog Team Sydhavsøerne og er stadig på fjerdepladsen i 2. division

Arkiv
Martin Rasmussen

Køge Håndbold tog revanche på flere fronter, da man i søndags sendte Team Sydhavsøernes andethold tilbage sydpå med et nederlag i bagagen efter opgøret i Køgehallen.
27-21 lød sejrcifrene, og dermed kom Køgemandskabet på ret køl igen efter den pinagtige indsats i sidste uges nederlag mod Taastrup, dels fik man også revanche for det skuffende nederlag til Sydhavsøerne i de to holds første opgør i denne sæson.
Til gengæld blev det til det forventelige nederlag tirsdag aften ude mod topholdet FIF, men også her viste Køge Håndbold gode takter, da man holdt nederlaget nede på fire mål - 22-18 - mod et hold, der har vundet sine seneste kampe med 10 og 14 mål, og som slog køgenserne med 17 mål tidligere på sæsonen.
Køge Håndbold spiller næste gang ude mod Hvidovre søndag 29. januar klokken 14.