Foredrag om ophold i kz-lejr
Arkiv
Mandag den 6. februar holder Ib Katznelson, som er én af de få tilbageværende, der har oplevet at være fange i en koncentrationslejr, foredrag i Militærhistorisk Forening Fredericia.
Ib Katznelson var bare to år gammel, da han sammen med sine forældre blev arresteret af Gestapo ved en dramatisk aktion. Ib Katznelson har udforsket sin egen og familiens historie, og foredraget er en stærk og personlig beretning om halvandet år i koncentrationslejr, som begynder med aktionen mod de danske jøder i de første dage af oktober 1943.
Arrangementet finder sted på Lokalhistorisk Arkiv klokken 19. Det er for medlemmer af Militærhistorisk Forening Fredericia.