Fortsæt til indhold

Ny kultur- og fritidschef i Solrød Kommune

1. februar 2017 tiltræder Marie Bukh Dreier som ny kultur- og fritidschef i Solrød Kommune.

Arkiv
Arkiv

Solrød Kommune får en ny kultur- og fritidschef, når Marie Bukh Dreier tiltræder 1. februar 2017. Hun kommer fra Fredensborg Kommune, hvor hun har arbejdet med området i flere år. Blandt andet har hun været teamleder i Center for Politik og Organisation og souschef i Center for Kultur, Idræt og Sundhed. Her har hun arbejdet med ledelse, drift og udvikling af hele kultur- og fritidsområdet - blandt andet bibliotek, musikskole, dramaskole, havn, venskabsbyer, faciliteter, tilskud og frivillige.
Hun har også haft ansvar for flere udviklingsprojekter og er godt inde i fagområdet på alle niveauer, så Solrød Kommune kommer til at nyde godt af hendes brede erfaring.
Marie Bukh Dreier har en kandidatgrad i Sociologi og en Master i Offentlig Ledelse samt en bifagsuddannelse på institut for idræt. Hun er 38 år og bor i København. Hun efterfølger Mona Madsen, som gik på pension tidligere på året.