Irsk aften på kroen
Ensted Folk- Rock & Viseforening præsenterer Denis McLaughlin og venner på Øster Løgum kro den 27. januar.
Denis McLaughlin er en irer, der har bosat sig i det sønderjyske og har boet i Danmark i 19 år uden at tabe den irske dialekt, og det er til glæde for dem, som vil opleve 'An Irish Night' sammen med Denis McLaughlin, hvor han spiller guitar, bodhran (irske rammetromme) og afrikansk horn. Med disse instrumenter spiller og synger han et bredt spektrum af sange fra den irske ø sammen med sin søn Kieran McLaughlin på guitar, bas mv. og Pia Nygaard på violin.
Koncerten starter kl. 20, og der spilles til cirka kl. 22.30 med en 1/2 times pause.
Musik-billetten koster 150 kroner, og vil man have noget at spise inden koncerten kan det bestilles/tilkøbes til en pris af 60 kroner for tre håndmadder inklusiv en genstand. Spisning starter fra kl. 18.30.