Inspireret af mennesker, han mødte i sin barndom og ungdom i Hvidovre
En tidligere Hvidovre-borger, Jørgen Dreijer, debuterer som romanforfatter!
Det er fra denne ungdomstid inspirationen er kommet omkring personer og steder til Jørgen Dreijers debutroman "Opus 11", der udkom forleden. I bogen fortælles om den lille mand i forskellige afskygninger. Mænd, som på grund af deres størrelse let bliver overset. Mænd, som har været udelukket fra fællesskabet i skole og ungdom. Mænd, som har udviklet sig til lidt sære, aparte personer: Otte mænd, som møder hinanden i glimtvise, korte sekunder, så fortællingen om den ene glider over i fortællingen om en af de andre. "Opus 11" indeholder i virkeligheden otte noveller, som griber ind i hinanden og bliver til en helhed – en roman! Jørgen Dreijer, der er 68 år, bor i dag som pensionist i Silkeborg med udsigt over Gudenå. Fra 1982 indtil 2014 var han bosat i Jyderup og beskæftiget som ledende børnebibliotekar ved Jyderup bibliotek og derefter som sådan på Holbæk Bibliotek. I 2014 besluttede han sig for at lade sig pensionere for at hellige sig det, der i alle arbejdsårene også havde optaget ham: den skabende kunst. I 1993 udgav han digtsamlingen "Omdrejningspunkt", men det var ikke mindst som billedkunstner, han siden slutningen af 1970’erne havde gjort sig bemærket med malerier og raderinger, som også fandt vej til censurerede udstillinger. Jørgen Dreijer: "Opus 11 – en roman". Forlaget Dreijer, 94 sider, illustreret. Pris kr. 200,-. Forhandles af Forlaget desAHJn i Kalundborg, desahjn@mail.dk - Person/Foto af: Jørgen Dreijer Forfatteren som ung Hvidovre-cykelrytter i juniormesterskabet på Gl. Køge Landevej.