Fortsæt til indhold

Kreative værksteder i vinterferien

Arkiv
Arkiv

I næste uge holder de fleste skoler vinterferie, og det betyder som altid masser af aktiviteter rundt omkring i kommunen. Blandt andet byder Geografisk Have i Kolding på kreative værksteder hele ugen.
Mandag kl. 10-16 /// Bivokslysværksted
Mød bidronningen Ingelise Balken. Lav lys af bivoks og hør om biernes verden.
Tirsdag kl. 10-16 /// Planteværksted
Sammen med gartner Orla Christensen kan du lave et træ eller en stikling, der kan blive til en busk. Hør hvordan du kan formere dine planter.
Onsdag kl. 10-16 /// Pilefletterværksted
Jane Enemark fra Birkelev Naturkunst guider dig gennem kunsten at lave pileflet. Kom og prøv dine talenter af og lav en holder til en fuglekugle. Jane vil løbende vise smagsprøver på sine talenter i værkstedet.

Torsdag kl. 10-16 /// Fastelavnsrisværksted
Kom og lav dit eget fastelavnsris med ris fra haven og mal det i spændende farver og dekorere det med sjov pynt.
Fredag kl. 10-16 /// Insekthotelværksted
Sammen med dyrepasser Benni Skræp, kan du give Mariehønen Evigglad en penthousebolig i din have. Geografisk Have har forberedt trækasser, som du kan dele op i rum og montere med forskellige materialer.