Rosa blomstrer videre på tv
15-årige Rosa Frydensbjerg klarede endnu en udfordring i X Factor, og er nu videre
Rejsen er endnu ikke slut for den kun 15-årige Rosa Frydensbjerg, der til daglig går i 9. kl. på Kongehøjskolen i Aabenraa. I fredags kom hun nemlig et skridt i videre i DR TVs X Factor konkurrence, hvor hun fik én af de kun fem stole i programmets “five chair challenge”.
Det betyder nu, at den unge talentfulde sanger nu er gået videre til “bootcamp” - en træningslejr, der skal foreberede de bedste på de kommende live-shows.
Selvom Rosa slap igennem dette nåleøje, så venter der fortsat udfordringer.
På bootcamp bliver der nemlig yderligere to talenter sorteret fra, og det er således kun de tre allerbedste, der går videre i programmet.
Men mon ikke Rosa klarer alle udfordringer. Selvom hun er med i et stærkt felt, var dommerne imponeret af hendes indsats.
Remee gav blandt andet Rosa ordene “star-quality” og “stil-ikon” med på vejen.