Fortsæt til indhold

Skal Køge have en klassisk musikforening?

Musikentusiaster vil etablere en klassisk musikforening i Køge. Stiftende møde 26. januar på Køge Bibliotek

Arkiv
Arkiv

Vær med til at danne en forening til glæde for alle, der holder af klassisk musik. Torsdag 26. januar inviterer en gruppe musikentusiaster til møde på Køge Bibliotek, og hensigten er at danne en klassisk musikforening i Køge.
”Vi har mange ideer, og endnu flere kan komme til. Målet er, at foreningen skal stå for klassiske musikarrangementer, som realistisk vil kunne afholde i Køge og omegn. Det kan for eksempel være solist- og kammerkoncerter, opera- og koncertture, foredrag om musik såvel som lytteklubber, hvor forskellige komponister og musikstykker diskuteres. Alt sammen i tæt samarbejde med lokale musikere og kulturaktører," siger René Ljunggren, som er en af ildsjælene bag initiativet.
Alle interesserede opfordres til at møde op og komme med forslag til, hvilken profil foreningen skal have. På aftenen vil der blive dannet en arbejdsgruppe, som skal arbejde hen imod den stiftende generalforsamling.
Mødet afholdes på Køge Bibliotek 26. januar klokken 19.00. Der kræves ikke tilmelding til mødet.mart