Fremgangskommune med mangfoldig natur
Af Villy Juknelis
Byrådskandidat for SF
Violvej 10
Kolding
I denne uge har Danmarks Naturfredningsforening udsendt en rapport, hvor kan man se, hvordan naturen har det i forskellige kommuner. Kolding er en fremgangskommune på mange måder, men når det kommer til naturen scorer vi kun 17 ud af 100 point.
Jeg synes, det er intet mindre end sørgeligt, og som byrådskandidat har jeg nogle forslag, hvordan kan vi hjælpe naturen i stedet for at se den som mellemrum i byens puls.
I SF Kolding synes vi, at det er en god idé at forbedre den allerede eksisterende natur og skabe ny natur. Som eksempel på dette kunne være etablering af enge med vilde blomster i vejkanterne. Vilde blomster ændrer udseende for hver sommermåned, der går, når ”nye” blomsterarter tager over for andre og sikrer, at insekternes spisested hele tiden ”holder åbent”.
Flere insekter betyder at der er mad til fugle og andre dyr. I den sidste ende opnår vi flere mål på én gang – naturen bliver mere mangfoldig, vi får flot syn og Kolding kommune bliver mere attraktiv for turister.
Det er et eksempel på, hvordan kan vi gøre vores kommune smukkere med få midler og samtidig skabe rum for både mennesker, planter og dyr.
I SF ønsker vi meget mere mangfoldig natur i Kolding kommune.