Fortsæt til indhold

Foredrag om det tabte paradis

Arkiv
Arkiv

'Dansk Vestindien – ”Det tabte Paradis” ?' er titlen på foredraget i den lokalhistoriske forening Fredericias Museums Venner onsdag 8. februar kl. 19.30.
Foredraget markerer, at det 31. marts er 100 år siden, at Danmark solgte de danske øer i Vestindien til USA. Jubilæet giver anledning til at se nærmere på den gamle danske koloni. Under kong Christian IV begyndte de danske erobringer af kolonier i den nye verden, og under kong Christian V ( 1670-99 ) begyndte den danske sejlads på den atlantiske trekants-rute, der overførte 12-15 millioner afrikanere som slaver til Amerika og Caribien. Foredraget og interessante billeder belyser Dansk Vestindien i kolonitiden ca. 1670-1917 med fokus især på slavetiden op til 1848 og det sidste slaveoprør i netop 1848, som endte med, at generalguvernør Peter von Scholten gav friheden til slaverne. Aftenens foredragsholder er historiker Gunnar Steenberg.
Foredraget finder sted i Lokalhistorisk Arkiv, Frederik IIIs vej 6 i Fredericia. Entré for ikke-medlemmer. gish