Fortsæt til indhold

Langhoff er igen konservativ spidskandidat

Arkiv
Arkiv

Byrådsmedlem Knud Erik Langhoff er valgt som spidskandidat for Det Konservative Folkeparti til kommunalvalget til november.
Knud Erik bestrider blandt andet posten som formand for Teknikudvalget og har derudover sæde i Arbejdsmarkedsudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget, Seniorudvalget, Plan- og Boligudvalget samt Økonomiudvalget. Dertil kommer en række bestyrelser, råd og nævn.
”Det Konservative Folkeparti har i rigtig mange sammenhænge sat eftertrykkelige fingeraftryk på Kolding Kommunes udvikling – og som nuværende byrådsmedlem og spidskandidat vil jeg til enhver tid søge maksimal indflydelse og dermed trække et samlet Kolding Kommune i en sund, konservative retning”, udtaler Knud Erik Langhoff i en pressemeddelelse og fortsætter:
”Vi har en kommune der er drevet efter sunde, borgerlige principper og det ser vi i stort set alle aspekter, men det betyder langt fra at vi kan læne os tilbage. Vi skal sikre os at Kolding også i fremtiden står stærkt når virksomhederne skal etablere sig, når børnefamilierne skal skabe sig et hjem og sikre sig en tryg og stabil hverdag for både de mindre og lidt større, skolesøgende børn. Her tror jeg på at et konservativt fingeraftryk gør en forskel.”
Ud over Knud Erik Langhoff som spidskandidat blev Tine Roos Nørgaard, Ole Kærup, Casper Larsen, Michael Donslund Nielsen og Jonas Christensen valgt til byrådskandidater med mulighed for bestyrelsens efterfølgende supplement.