Nu er det første letbanetog kommet til Odense
Lokale håndværkere har fremstillet et letbanetog, som henvender sig til de små størrelser
Odense første letbanetog er kommet til byen.
Toget er bygget via det kommunale beskæftigelsesprojektet 'BYG' og har til hensigt at gøre oplevelsen i Børnebyen endnu sjovere med en ny form for leg.
Det fortæller Bent Poulsen, leder af af legepladssektionen i BYG.
"Det har taget en lille måned at bygge letbanevognen, og omkring 10 unge mennesker har haft en finger med i arbejdet. Det giver en stor fornøjelse at arbejde med noget, som man kan se er meningsfuldt, og som børnene i Odense kan bruge," forklarer Bent Poulsen.
Ud over letbanevognen har de unge i beskæftigelsesprojektet også bygget flere mindre modeller i legehusstørrelse af kendte odenseanske bygninger. For eksempel Odense Slot og rådhuset – og flere er eftersigende på vej.
(emhe)