Fortsæt til indhold

Container stod i flammer

Uddrag fra Fyns Politis døgnrapport

Arkiv
Arkiv

Torsdag sen eftermiddag modtog Fyns Politi en anmeldelse om røgudvikling fra et skur på Vollsmose Allé i Odense N. Redningsberedskabet blev hurtigt kaldt ud til stedet, hvor de kunne notere sig, at en container var brudt i brand. Fyns Politi beretter, at redningsfolket fik branden under kontrol, hvorfor den ikke nåede at udvikle sig yderligere.

Døgnet i øvrigt

Tyveri
Flere tyve havde torsdag valgt at slå sig løs i Odense. Alt i alt modtog Fyns Politi 13 anmeldelser om indbrud i personbiler, indbrud i en forretning, butikstyveri eller tyveri af taske. Tyvene slap afsted med alt fra elektroniske genstande til almindelige dagligdagsvare.
Færdselsuheld

På Vestre Stationsvej kørte to biler sammen, da den ene fører bremsede op grundet kø. Sammenstødet førte ikke til materielle skader i første omgang, men den ene fører opdagede senere, at der var kommet en ridse i bilens bagende.
Færdselsuheld

På Roesskovsvej skete der to sammenstød. Det første skete tidligt om morgen, da en bil holdt parkeret ud til vejen. En anden bil passerede og ramte sidespejlet på den parkerede bil. Ejeren af den passerende bil valgte ikke at stoppe. Om aftenen skulle en VW Golf svinge ind på parkeringspladsen ved SMC biler, men i forbindelse med venstresvingningen blev personen påkørt af en Renault Clio. Der skete ingen personskader.

(snj)