Odense vil altid have en særlig plads i mit hjerte

"Jeg blev virkelig ked af det, da jeg hørte, at Carlslund Kro var brændt ned. Det var et særligt sted, som betød meget for mange odenseanere," siger Merete Riisager fra Liberal Alliance, da Lokalavisen Odense sætter hende stævne til et nytårsinterview.

Den 40-årige nyudnævnte undervisningsminister bor i dag i København med sin mand Mogens Pedersen og parrets to sønner på 7 og 10 år.

Men barneskoene trådte hun i Næsby i Odense, og den fynske hovedstad er stadig det sted, hun føler sig mest hjemme.

"Sådan vil det nok altid være. Odense er barndommens by, og mine forældre bor her stadig. Jeg holder meget af at gå ture ved Stavis Ådal. Odense er også et omdrejningspunkt for mig politisk i den forstand, at jeg holder øje med, hvordan lokalpolitikerne løser de udfordringer, der opstår. Især i forbindelse med den transformation, byen er i gang med," fortæller hun.

Folkeskolens Donald Trump

Hug med sablen var der nok af, da Merete Riisager blev udnævnt til undervisningsminister.

Hun var et overraskende valg til posten, mente mange, fordi hun tidligere har markeret sig som stærk modstander af den folkeskolereform, hun nu står på mål for. Dagbladet Politiken kaldte hende sågar for "folkeskolens svar på Donald Trump."

Merete Riisager forstår godt, at nogle skal vænne sig til tanken om, at det nu er hende, der står i spidsen for skolereformen.

"Men jeg kommer altså ikke med en revolution i baglommen, og som minister er jeg heller ikke enevældig. Mit job er at hjælpe folkeskolen med at fungere inden for de rammer, forligspartnerne har sat op. Folkeskolen skal være folkets skole. Lærere og pædagoger skal have bedre muligheder for at påvirke deres arbejdsdage, forældre skal føle indflydelse og ansvar, og der skal være fokus på det gode barneliv," fastslår hun og lover desuden at undersøge, hvilke muligheder der er for at korte skoledagen lidt ned.

"Det er et ønske, der deles af mange elever, forældre og lærere, som oplever, at dagen er blevet for lang."

Folkeskole og friskole

Merete Riisager blev født i Århus, men forældrene Karsten og Borghild Andersen valgte kort efter fødslen at flytte til Ringe på Sydfyn, og de tog naturligvis den spæde og kommende undervisningsminister med sig i flyttebilen.

Efter fire år i Ringe rykkede familien til Næsby, hvor Merete startede på Kroggårdsskolen.

"Det var dengang en meget eksperimenterende skole," husker hun.

"Der var ingen klokke, der ringede ind, undervisningen var kreativ og vi måtte helst ikke konkurrere med hinanden. Til gengæld var der hvert år enormt mange emneuger. Kulturen var nok lidt marxistisk inspireret, men lærerne var dygtige, og det var en god og tryg ramme at være i."

I niende klasse skiftede hun Kroggårdsskolen ud med Stige Friskole, og det var en helt anden oplevelse.

"Der var tydelige kristne værdier, og jeg fik her en grundig faglig undervisning med orden på sagerne i et miljø, der var pænt og velfungerende," fortæller hun.

Erfaringerne fra sin egen skoletid i Odense har Merete Riisager nu taget med sig ind i uddannelsesministeriet.

"Det er umuligt at løsrive sig fra de oplevelser, man selv har haft. Men man kan jo ikke bygge sin politik på ens erfaringer. I stedet læner jeg mig op af forskning, viden og historiske perspektiver på, hvad der fungerer."

Levede i et nørdet univers

Som barn var Merete Riisager ikke en af de smarte piger. Hun var korthåret, læste mange sci-fi og fantasy-bøger, gik til konkurrencesvømning og levede med egne ord i et "noget nørdet univers".
Senere kom hun på Sct. Knuds Gymnasium og levede et sorgløst ungdomsliv, hvor akslen drejede om svømmehaller og veninder.

Selvom Merete Riisagers far, der fulgte med i international politik, og hendes mor, der interesserede sig for litteratur og historie, jævnligt debatterede samfundets indretning, var det relativt sent, at den politiske ild blev tændt hos uddannelsesministeren, der ikke var aktiv i ungdomspolitik.

"Interessen opstod først, da jeg læste cand.mag i pædagogik. Da blev jeg optaget af, hvordan politik kan gøre en forskel," fortæller hun.

"Skolen sætter en ramme for os som mennesker og påvirker dermed det samfund, vi hele tiden genskaber. Det finder jeg dybt fascinerende."

Fra radikal til liberal

Først flirtede Merete Riisager med Radikale Venstre, som hun nåede at stillede op til Folketinget for. Men i 2010 erkendte hun, at hun var blevet blå og skiftede derfor til Liberal Alliance, der dengang var et parti, som kun lige var begyndt at kravle.

Ved Merete Riisagers ankomst til Liberal Alliance havde Naser Khader netop forladt partiet, og Anders Samuelsen var ny leder. Simon Emil Ammitzbøll havde stiftet partiet Borgerligt Centrum, som så blev slået sammen med Liberal Alliance, og for mange danskere var det uklart, hvad det nye blå parti skulle bruges til.

Meningsmålingerne lå tæt på spærregrænsen, men efterhånden arbejdede partiet sig ind i folks bevidsthed og fik ved folketingsvalget i 2011 ni mandater - hvoraf det ene gik til Merete Riisager.
"Det var indholdsmæssigt et stort chok at komme i Folketinget. Det er et radikalt anderledes job med en helt anden dynamik, end man oplever på en virksomhed. Så det skulle jeg lige vende mig til," siger hun.
Til gengæld har overgangen fra menigt folketingsmedlem til minister ikke været så voldsom.
"Jeg vidste jo, hvad det indebar. Det er klart, at jeg er mere væk hjemmefra som minister. Jeg kan ikke trække stikket, men bliver nødt til hele tiden at agere på de ting, der opstår. Heldigvis er mine børn efterhånden så store, at de forstår, hvorfor jeg er væk, ligesom de af og til kan deltage i arrangementer."

Slapper af med torsk

Merete Riisager insisterer på, at hendes tættegnede ministerkalender også skal indeholde dage, hvor hun i familiens skød kan koble helt af. Gerne i det fri.
"Vi har en gammel båd, som vi deler med naboerne. Det er enormt afslappende for mig at sejle rundt og fiske efter torsk. Det gjorde vi også nytårsdag, og det er noget af det fineste, jeg ved," siger hun og understreger flere gange, at hun er taknemmelig for at have fået chancen som minister.
"Det er en fantastisk mulighed, som jeg ikke havde turdet forestillet mig, jeg nogensinde ville få. Jeg glæder mig til at sætte min viden i spil, og jeg håber, at jeg i min ministertid vil lykkes med at tilføre uddannelsesområdet nogle pejlemærker, der handler om frihed, dannelse og civilsamfund."