Fortsæt til indhold

Året i Vojens indledes med hed frokostjazz

Det musikalske år i Vojens Kultur og Musikhus indledes med frokostjazz

Arkiv
Peter Rasmussen

Vojens Kultur- og Musikhus har efterhånden udviklet sig til et ganske velbesøgt live spillested. Ikke mindst frokostjazzen har gode kår i huset, hvor der ikke er ret langt fra scene til publikum.
“Vi oplever at musikerne godt kan lide at komme her. De kan lide akustikken og den tætte og intime stemning. Og så får vi da heldigvis også lidt ros for serveringen,” fortæller Henning Hansen fra Kultur- og Musikhuset.
Her har man lige lagt sidste hånd på planerne for 2017 og der indledes netop med frokostjazz.
Det sker når lokale Syncopaters indtager scenen lørdag den 7. januar fra klokken 11.00.
Billetter køber man i døren, og det er altid en god idé at komme lidt i god tid, for jazzen kan godt trække folk af huse i Vojens.