Fortsæt til indhold

Stjal kød for 3500 kroner

Arkiv
Arkiv

To østeuropæisk udseende kvinder blev taget på fersk gerning af overvågningskameraet i Superbrugsen i Bredgade i Nr Nebel. De stjal tirsdag klokken 18:25-18:27 varer, hovedsagelig kød, for cirka 3500 kroner.
Takket være optagelserne er der et godt signalement af de to kvinder. De ser begge østeuropæiske ud og er begge mellem 20-30 år og 160-65 høje. Den ene er almindeligt bygget, havde langt sort hår, som var farvet rødligt. Hun havde en stribet sort bluse og en sort jakke og blå cowboybukser og brune støvler på. Desuden en sort håndtaske med.
Den anden var kraftig af bygning, med farvet blondt hår med tydelige sorte rødder og håret sat op i en knold, Hun havde en sort jakke på og blå træningsbukser med hvide striber på siden og klipklapper med hvid stribe hen over foden. De forlod butikken og løb hen imod en mindre mørk personbil.