Fortsæt til indhold

Virtuos musik i medborgerhuset

Arkiv
Arkiv

KONCERT Der er koncert med Trio Zoom i Medborgerhuset i Varde lørdag 28. januar kl. 14. Trio Zoom er et moderne ensemble bestående af tre karismatiske solister forenet i virtuos, sitrende og inderlig klassisk kammermusik i opdateret form. Med instrumenterne klaver, saxofon og slagtøj repræsenterer trioen et klassisk ensemble, der har en stor kærlighed til og respekt for den klassiske tradition, som formidles via en innovativ lyd og et stærkt visuelt udtryk. Desuden inkluderer de nye og gamle folkloristiske strømninger fra blandt andet Østen, Balkan og Argentina. Entre ved koncerten er på 125 kr., 100 kr. for studerende og pensionister. Musikskoleelever under 25 år kommer ind for 20 kr.