Fortsæt til indhold

Louis Nielsen stiller skarpt på festivitas

Louis Nielsen i Aabenraa kan fejre sin 10 års fødseldag - og to jubilæer

Arkiv
Arkiv

briller Louis Nielsen i Aabenraa har gennem 10 år sikret, at kunder i området ikke bare ser godt, men også ser godt ud med smarte briller. Det skal fejres, og det bliver det i dagene den 2.-4. februar. Her inviterer chefoptiker Mikael Jessen indenfor til fejring og gode tilbud. “Siden vi åbnede, er det kun gået en vej, og det er op. Vi har udvidet medarbejderstaben flere gange, fordi vi har fået flere og flere glade kunder. Da vi begyndte for 10 år siden var vi tre medarbejdere. I dag er vi seks. Det er en dejlig rejse, vi har været på,” fortæller chefoptiker Mikael Jessen Han glæder sig over den store opbakning, som butikken har i byen. Internt hos Louis Nielsen skeler man også til butikken i Aabenraa. Butikken blev således kåret som årets Louis Nielsen-butik i 2015 blandt samtlige 74 butikker i Danmark. Mikael Jessen selv og optiker Bettina Bygge har været med helt fra starten, da den allerførste brille blev langet over disken, og derfor kan de fejre deres 10 års jubilæum samtidig. Den fælles fest udløser kaffe og kage og ekstra rabatter i dagene den 2.-4. februar. “Vi glæder os til at feste med alle vores kunder, og håber at rigtig mange kigger forbi for at hilse på og ønske tillykke,” slutter Mikael Jessen.