Fortsæt til indhold

Nu er han anholdt

Arkiv
key

Den 23-årige herboende rumænske mand, der i sidste uge blev meldt først anholdt og sidenhen ikke anholdt af politiet - er nu anholdt, melder Københavns Vestegns Politi.
Manden er mistænkt for at være den mand, der to søndage i træk trængte sig ind hos to lokale kvinder og forsøgte at voldtage dem.
- Politiet har sat store ressourcer ind på at finde den 23-årige, og jeg er meget tilfreds med, at det nu er sket. At vi i fredags anholdt den forkerte person, er dybt beklageligt og jeg er glad for, at den rigtige mistænkte nu befinder sig på Politigården i Albertslund, siger politikommissær Ole Nielsen fra Københavns Vestegns Politi.
I følge Hvidovre Avis' oplysninger er den anholdte mands identitet fastslået ved hjælp af fingeraftryk.
De to voldtægtsforsøg skete i januar og gik første gang ud over en 78-årig kvinde, der er bosat i Lille Friheden. Ugen efter gik det ud over en 23-årig kvinde, der er bosat i Rebæk Søpark. Begge gange lykkedes det kvinderne at kæmpe så meget imod, at overfaldsmanden opgav sit forehavende.